Godmorgen tirsdag kære delejere i Team Lundens anpartsheste.

Earl Grey har nu startet motionstræningen frem mod næste start, som er på derbydagen søndag den 30. august.

Der er to startmuligheder på dagen. Derby Consolation eller et andet fireårsløb. Startlisterne kommer på mandag.

Der bliver desværre ingen billetter til at overvære løbene på derbydagen.

Alle med You See eller Stofa kan se trav- og galopløb fra ind- og udland uden omkostning i indeværende måned på Sport Live.

Ghita Nørby er sat op i træningsmængden og svarer indtil videre på hvad træneren forlanger.

Stjernekunstneren Jeppe Eisner lægger de kommende dage sidste hånd på sit kunstværk med skuespilleren Ghita Nørby og travhesten Ghita Nørby på et fælles portræt.

Kunstværket kommer på auktionen på Lundens hjemmeside travbanen.dk